Indhold

Hvor kendes de nordiske guder fra?
Aser, vaner og jætter
Yggdrasil – verdenstræet
Rigs vandring
Gefionmyten
Ragnarok – Verdens undergang
Ordliste (Oversigt)

Find 5 fejl
Fup eller fakta
Vikingernes verden (kort)
Downloads
Litteraturliste og links
Kredit

< Kalender


Hvor kendes de nordiske guder fra?

Historierne om de nordiske guder kendes fra billeder og skrift fra tre tider: jernalderen, vikingetiden og middelalderen.

Nogle få smykker fra jernalderen har billeder, der ligner nordiske guder. Flere billeder forestiller måske Odin og andre historien fortæller om Balders død. Ved et par Odin-billeder er hans tilnavne som "den høje" skrevet med runer. Måske forestiller ulve og slanger på smykker og våben Fenrisulven og Midgårdsormen.

Fra vikingetiden er der hverken mange billeder eller runer, der fortæller om guderne. Et par smykker viser Freja, Tors geder og valkyrier. Andre gudebilleder er hugget i sten. En sten fundet i en væg i Hørdum Kirke viser f.eks. historien om Tors fisketur. På andre sten findes en bøn til Tor: "Thor vie runerne". Skrift og billeder om guderne er sjældne. Måske var det kun bestemte mennesker, der måtte vise guderne. Eller måske blev gudeverdenen vist på ting, som let rådner væk. Det kunne være tøj, tasker og bælter eller skafter og møbler. Ingen steder er historierne fortalt med skrift og billeder på en gang. Hvis der kun var vikingeting at fortælle ud fra, ville man kun kende navnet på Tor. Nogle historier kunne man se på billeder, men ikke vide, hvem de handlede om.

Heldigvis blev der stadig fortalt om de nordiske guder, da vikingetiden var slut. Efter 200-300 år, begyndte man også at skrive historierne ned. Det er fra middelalderens bøger, vi kender historierne bedst. Men vi ved ikke, hvor meget de ligner vikingernes historier. For når historier fortælles videre ellers skrives ned, forandres de tit. De mennesker, som skrev historierne ned, troede på den kristne gud. Derfor fik de nogen gange blandet ting fra biblen ind i historierne om de nordiske guder. En af dem var Snorri Sturlasson, som et sted skriver, at guderne bor midt i verden, et andet at de bor i himlen. Nogle historier kendes fra flere bøger, men de er sjældent helt ens.

Se også: Runer


Aser, vaner og jætter

Ud over menneskene troede vikingerne, at verden var beboet af aser, vaner og jætter.

Aserne er den af de to gudefamilier, som vi kender bedst. Af aseslægt var guder som Odin, Tor, Heimdal, Tyr, Balder og Sif. Aserne lever i deres egen verden, Asgård.

Vanerne er den anden gudefamilie,og de er måske ældre end aserne. Vanerne er guder for kærlighed, frugtbarhed og rigdom,og de boede i Vanaheim. Naturens kræfter styres af vanerne, der hersker over hav og marker.

I tidernes morgen var der krig mellem aser og vaner. Ingen af slægterne var stærke nok til at vinde, så krigen blev lang. Til sidst blev de trætte af at slås og sluttede fred. For at være sikker på, at freden holdt, sendte aser og vaner gidsler til hinanden. Aserne, Mimer, Høner og Kvaser, måtte bo i Vanaheim, og vanerne Njord, Frej og Freja kom til Asgård. Efter krigen nævnes de andre vaner ikke længere i historierne.

Jætterne er kloge, store og stærke væsner, der lever på fjeldene og i skovene. De bor i store borge ved verdens ende. I det ene jætterige, Jotunheim er der tåge, bjerge og is. Jætter herfra kaldes for bjergriser og rimturser. I Muspelheim lever ildjætterne med deres konge Surt.

Mange historier handler om kampe mellem jætter og aser. Særligt Tor tager tit på jættejagt. Aser og jætter er bitre fjender, men de er i familie med hinanden. Odin og Tor har jættemødre, og Heimdal har hele ni. Rygterne siger også, at krigsguden Tyrs far måske var en jætte. Både Odin og Tor har også børn med jættekvinder. Alligevel vil jætter og aser næsten udslette hinanden ved Ragnarok, når verden går under.

< Gudernes verden (animation)


Odin

Odin er asernes konge. Odin er søn af Borr og jætten Bestla, og han er gift med gudinden Frigg. Sammen har de sønnerne Balder og Høder. Odin har også sønnen Tor med jætten Jord. Odin har også mange kærester blandt menneskene, og vikingerne troede, at nogle høvdingefamilier stammede fra Odins kærester.

Odin er en høj, gammel og skægget mand med kun et øje. Det andet øje byttede han væk for at få lov til at drikke af Mimers brønd. Da han drak af brønden, blev han den klogeste af guderne. Odin er også den, som lærte menneskene runer og sejd (trolddom). Ligeså dygtig han er til at trylle, er han til at bruge ord. Derfor er Odin også gud for skjaldene (historiefortællerne). Men han er også den, man ofrer til, hvis man skal føre en hær i krig. Han giver gerne råd om, hvordan man vinder. Men man skal passe på med at følge Odins råd, for han har altid sine egne planer. Tit giver han de dygtigste krigere dårlige råd, så de dør i kamp. De døde krigere ender nemlig hos Freja eller i Odins store hær, der skal hjælpe ham mod jætterne ved Ragnarok.

I Odins hus Valhal er der 540 døre. Gennem hver dør kan gå 800 krigere.Ved Odins fødder ligger ulvene Gere og Freke, og de spiser den mad Odin giver dem. På Odins skulder sidder ravnene Hugin og Munin. De hvisker nyheder til ham fra hele verden. Odin nøjes ikke med det nyt ravnene bringer, men rejser tit hos menneskene for at høre nyt. Når Odin rejser, er han forklædt som gammel mand og bruger falske navne f.eks. Gråskæg, Grimer, Gangtræt, Sidhat, Sidskæg og Hnikar. Andre gange tryller Odin sig om til en fugl, fisk eller slange. Odin kan dog ikke løbe helt fra, hvem han er. Uanset hvordan han er forklædt, har han kun et øje. Så hvis du var et vikingebarn og så en gammel mand eller et dyr med ét øje, ville du være på vagt! Når det skal gå stærkt rider Odin på sin ottebende hest Sleipner, der kan ride på land, vand og i luften. Odin har også flere magiske ting. De fleste har dværgene smedet. Odins spyd hedder Gungner, og det stikker gennem alt. Odin har også guldringen Draupner, der hver niende nat drypper otte nye guldringe. Ved Balders død lægger Odin ringen med på det skib, som Balder brændes på.

< På nogle guldsmykker fra jernalderen findes billeder af en mand, der kan være Odin.
Han rider på en hest og har tit en fugl eller to omkring sig. Med sig har han ofte et spyd. På smykkerne er der af og til runer. På en enkelt brakteat kaldes figuren "den høje" et tilnavn, som også bruges om Odin. Men det kunne jo også være brugt om en anden gud eller en fornem jernalderhøvding. Smykkernes ryttere har mange af de samme ting som Odin. Men der er ting, som ikke helt passer. På ingen af smykkerne har hesten 8 ben, ligesom Sleipner.
< Sleipner kendes til gengæld fra store billedsten fra vikingetiden.

< Saml Odins smykke (online puslespil)

Se også: Balder | Høder | Hugin og Munin


Frigg

Frigg er Odins kone og mor til Balder og høder. Frigg er lige så klog som Odin, der ofte spørger hende om råd, inden han skal rejse. Frigg kender derfor tit Odins viden og planer, men hun fortæller intet til andre. Ligesom Odin blander Frigg sig ofte i høvdingenes liv. Til den opgave har hun hjælperen Hlin, som sendes ud, når nogen skal beskyttes. Tit vædder Odin og Frigg om menneskers skæbne og her er Frigg den snedigste. En gang mens Odin rejste, herskede hans brødre Vile og Ve over Valhal. Odin var væk så længe, at alle troede han var død. Senere giftede Frigg sig med begge brødre. Men da Odin uventet kom hjem, blev Frigg igen hans kone.

< Frigg


Balder

Balder er søn af Frigg og Odin. Smuk og lys ser han ud, og ligeså skøn er hans tale. Han er vis og den sødeste af aserne. Balder roser alle. Balder er gift med Nanna, og de har sønnen Forsete, der er gud for retfærdigheden. Balder er en gud, der ikke blander sig meget. Derfor kendes han bedst fra historien om sin egen død. I den dræbes han med en bue af sin blinde bror, Høder. Men egentlig er det Loke, der står bag Balders død.
< På guldsmykker fra jernalderen kendes billedet af Høder, der rammer Balder med en pil af mistelten.

< Balders død (animation)

Se også: Odin | Høder


Høder

Høder er Odin og Friggs søn. Han er blind og kendes fra historien om Balders død, hvor han slår broderen Balder ihjel. Selvom Balders død egentlig var Lokes skyld, bliver Høder straffet med døden. Ligesom Balder ender han hos Hel. Da Ragnarok ender, er Høder og Balder venner igen, og de bor sammen i gudernes nye verden Idavolde.

Se også: Odin | Balder


Hugin og Munin

De to ravne Hugin og Munin er Odins spioner. Hver morgen flyver de ud for at høre nyt fra hele verden. Hver aften kommer de hjem og hvisker, hvad de så og hørte til Odin. At Odins fugle er ravne er ikke mærkeligt. Ravne er kloge og de lever af døde mennesker og dyr. Derfor er ravnene gode til at finde steder, hvor der var krig. Odin ville altid gerne have nyt om krigen, for han var både gud for høvdinge og krig.

Der er ravne på mange smykker fra jernalderen. Et af dem er fuglefibulaen en slags sikkerhedsnål, som kvinderne holdt kjolen sammen med. Fuglefibulaer blev altid brugt to af gangen - en på hver skulder. Det var også på Odins skuldre, at ravnene sad, når de ikke var ude at flyve. I flere engelske bøger skrevet i vikingetiden, findes historier, hvor vikinger i krig bruger flag med en ravn på. Så ravnen var et tegn for krig.

< Odin med Hugin og Munin? | Ravn

Se også: Odin


Tor

Tor har rødt hår og skæg, og han er den stærkeste af guderne. Han er søn af Odin og jættekvinden Jord, og farer tit frem med bulder og brag. Selv er han gift med Sif og har med hende sønnen Modi og datteren Trud. Tor har også den stærke søn Magni med jættekvinden Jarnsaxa.

Tor er tordenguden. Når han kører henover himlen med sin vogn trukket af gederne Tandgnost og Tandgrisner rumler og lyner det fra hjulene.

Tor er også den gud, der tager kampen op mod jætterne for at beskytte menneskenes verden. Ja selv Midgårdsormen har han engang kæmpet med. Tor ejer tre magiske ting, som han bruger i kampen mod jætterne. Mest berømt er hammeren Mjølner, som altid rammer, og derefter vender tilbage til Tor. Den anden er Tors styrkebælte, som fordobler hans kræfter. Den sidste er de jernhandsker Tor har på hænderne, når han skal gribe Mjølner. Med på Tors rejser følger nogle gange to menneskebørn Tjalfe og Røskva, der engang var Tors tjenere.

Som menneskenes beskytter var Tor en vigtig gud for vikingerne. Derfor opkaldte mange vikinger deres børn efter ham. Dengang kunne man hedde Torgerd, Tordis, Torkild, Torleif, Torbjørn og Torsten. Måske kender du også en, der har Tor i sit navn?

Se også: Sif | Mjølner


Sif

Sif er Tors kone. Hun er mor til hans søn, Modi og datter, Trud. Engang klippede Loke alt Sifs hår af, mens hun sov. Da Loke så,hvor vred Tor blev, blev han bange og bad dværgene om at smede nyt hår til Sif. Sifs nye hår var af det pureste guld. Samtidig smedede dværgene spydet Gungner til Odin, og skibet Skibladner til Frej. En anden gang startede Loke også et rygte om, at han har sovet sammen med Sif. Ingen ved om det er sandt. Dette er alt, hvad historierne fortæller om Sif.

Se også: Tor


Mjølner

Mjølner er en magisk hammer, der rammer hver gang. Bagefter vender Mjølner tilbage til Tors hånd. Hammeren kan også gøres så lille, at den kan være i en lomme. Det var Loke, der overtalte dværgene Sindre og Brok til at smede Mjølner af en klump jern. Samtidig smedede de Odins spyd Gungner og Frejs gris Gyldenbørste. I slutningen af vikingetiden bærer mange mennesker et smykke formet som Tors hammer. Det er også i den tid, at de første vikinger bliver kristne i Danmark. Med to slags tro blev det pludselig vigtigt at vise, hvem man troede på.
< I en smykkeform fra samme tid, har sølvsmeden både lavet kors og torshamre.

< Tors hammer som smykke

Se også: Tor


Heimdal

Heimdal er født af ni jætter, som alle er søstre. Hans far kender vi ikke. Til gengæld går der en historie om, at Heimdal på en rejse selv blev far til de tre klasser hos menneskene trælle, bønder og høvdinge. Heimdal er stor og bleg og kaldes også Gyldentand, fordi hans tænder er af guld. Hans hest hedder Guldtop og hans gård Himmelbjerg. Heimdal kan se hundrede mil væk både i lys og mørke. Han kan høre græsset gro, og ulden vokse på fårerne. Heimdal sover mindre end en fugl.
Heimdal har en vigtig opgave, der gør, at han sjældent besøger de andre guder eller rejser ud. Han står vagt ved regnbuen: broen til gudernes verden. Broen kaldes Bifrost. Heimdal passer på, at ingen jætte kommer over Bifrost. I sin hånd har han det store Gjallarhorn, der kan høres over hele verden. Med hornet kan han advare guderne, hvis jætterne kommer. Heimdal kommer først til at blæse i Gjallarhornet ved Ragnarok, når jætterne stormer mod gudernes verden.

Se også: Rigs vandring


Mimer

Mimer er en vis gammel mand, der bor ved Yggdrasils rødder. Men ingen ved rigtig om han er ase eller jætte. Odin har, som en af de eneste, drukket vand fra Mimers brønd. Vandet gjorde Odin meget klog. Som bytte gav Odin sit ene øje, som stadig ligger i brønden. I en af historierne mister Mimer sit hoved. Efter krigen mellem aser og vaner blev Mimer sendt som gidsel til vanerne. Med ham rejste guden Høner. Vanerne blev lovet, at Høner ville blive en god høvding for dem. Men Høner traf sjældent et valg uden råd fra Mimer. Vanerne syntes, de blev snydt, og de huggede hovedet af Mimer. Hovedet sendte de til Odin, der fortryllede det, så det blev levende og kunne give ham gode råd. Da Ragnarok er nær, spørger Odin Mimers hoved til råds.


Tyr

Tyr er en af de modigste og klogeste guder. I historierne har han forskellige fædre. Enten er han søn af Odin eller af jætten Hymer. Hans mor nævnes ikke. Tyr er gud for krig. Han har kun en arm. Den anden bed Fenrisulven af, da Tyr lænkede den med kæden Gleipner. Få historier fortæller om Tyr, men han må være en vigtig gud for mange steder i Danmark har navn efter Tyr. Det gælder blandt andet Tissø, hvor vikingerne har ofret mange våben. En del af året boede der også vikingekonger ved søen. Ved kongernes hal stod også et tempel. Andre steder opkaldt efter Tyr er Tisvilde, Tislund og Tirsbjerg.
< På et guldsmykke fra jernalderen findes et billede af en mand, der stikker sin hånd ind i gabet på en ulv. Så måske var Tyr allerede en af jernalderens guder.

Se også: Gleipner


Ydun

Ydun er den kvindelige gud, der vogter over gudernes magiske æbler. Hun er gift med skjaldeguden Brage. Selvom guderne ikke kan leve uden hende, er Ydun ikke med i mange historier. Guderne bliver ligesom mennesker gamle og kan dø. Men spiser de af Yduns æbler, bliver de straks unge igen. Engang gik det næsten galt. Odin, Loke og Høner var på rejse og skulle koge en okse. Oksen var længe over bålet, men var stadig rå. Så sagde en stemme, at den der hindrede kogningen, sad oppe i et træ. Da de så op i træets krone, sad der en ørn. Ørnen krævede lidt af oksen for at hjælpe dem. Men den tog så meget, at Loke blev sur og slog den med en jernstang. Stangen hang fast, og pludselig fløj ørnen højt oppe med Loke på slæb. Loke blev bange og måtte love ørnen at lokke Ydun ud af gudernes verden. Først da satte ørnen ham ned. Da Loke fortalte Ydun, at han havde fundet nogle særlige æbler, gik hun med ham. På Lokes råd tog hun sine egne æbler med, så de kunne sammenlignes. Lige uden for gudernes verden blev Ydun grebet af ørnen, som fløj hende til jætterne. Her så Ydun, at ørnen var jætten Tjasse i ørnedragt. Der gik lang tid, før guderne fandt ud af, at Ydun var forsvundet sammen med Loke. Da de fandt Loke, truede de ham til at hente Ydun. Loke lånte Frejas falkedragt og fløj til Tjasses gård. Her tryllede han Ydun om til en nød og fløj med hende i kloen. Tjasse fulgte efter, men da guderne så ham, samlede de høvlspåner ved Asgårds mur. Da Loke og Ydun var indenfor tændte guderne ild, så Tjasses vinger brændte. Da Tjasse styrtede ned, dræbte de ham. Nu kunne guderne igen spise af Yduns Æbler.


Gefion

I menneskenes verden, Midgård var der ingen konge. Der var derfor krig og ufred. Odin besluttede derfor at slå sig ned i Midgård for en tidfor at få ro og orden blandt folket. Det område, han slog sig ned på, blevderfor kaldt Odins ø (i vore dage kalder vi det Fyn, og den største by på øen er Odense.) Odin mente, at folket på øen manglede land, og han fik fat i gudinden Gefion. Han bad hende om at tage østpå over Øresund, for at søgeefter mere land.

Gefion begav sig af sted. Hun mødte Kong Gylfe i Sverige,som lovede hende så meget jord, hun kunne pløje op på én dag og én nat. Den snu gudinde tog derpå til jætternes land, Jotunheim, hvor hun fik fire sønner meden jætte.

Da de var blevet voksne, tog hun sammen med dem tilbage til kong Gylfe, hvorpå hun tryllede sønnerne om til fire store, stærke okser. Nu var det ingen sag at spænde dem for ploven, og de pløjede et stort landområde op, selvom de kun havde én dag og én nat til arbejdet. De trak det store landområde mod vest, men stoppede på vej mod Odins ø. Det kæmpestore stykke jord kom til at ligge i vandet mellem Odins ø og Sverige. Det kom til at hedde Sjælland.

I det hul, som jorden blev taget fra, kom der en sø. Den hedder Vänaren, og den har form ligesom Sjælland den dag i dag.

< Gefion


Njord

Njord er far til Frej og Freja, som han fik med sin første kone. Njord er gud for vindene og styrer både hav og ild. Han er også gud for frugtbarhed i og omkring havet. Så hvis man skal sejle, fiske eller på jagt, er det Njord man ofrer til. Njord kom til at bo som gidsel hos aserne, efter krigen mellem aser og vaner var slut. Senere blev Njord gift med jættekvinden Skade, men de var ikke lykkelige. For Njord og Skade kunne ikke blive enige om, de skulle bo ved havet eller i fjeldene. Der er ikke mange steder i Danmark, som har navn efter Njord. Det er der til gengæld ved Norges vestkyst. Guden Njord var nok mest populær på steder, hvor man levede meget af fiskeri,og hvor man var nødt til at sejle for at rejse rundt.

Se også: Frej | Freja


Skade

Skade er en jættekvinde, som bliver gift med havenes gud Njord. Historien om Skade og Njord ender ulykkeligt, for de kan ikke blive enige om, hvor de skal bo. Skade flytter hjem til fjeldene. Her kan hun jage og stå på ski.

Se også: Njord


Frej

Frej er søn af Njord og bror til Freja. Alle tre er af vanernes slægt. Da der blev fred mellem aser og vaner blev Frej, Njord og Freja sendt som gidsler til aserne. Frej er gud for regn og frugtbarhed på marken. Frej rejser på sin magiske gris Gyldenbørste, som er smedet af dværgene Brokk og Sindre. Grisen skinner som guld, og på den kan man ride over land og vand hurtigere end på nogen hest. Så måske var det netop grise, som bønderne ofrede til Frej. En anden af Frejs ejendomme er skibet Skidbladner. Når Skidbladners sejl foldes ud, kommer vinden fra den retning, man ønsker. Skibet kan som Mjølner gøres lille, så det kan være i en pung. Når skibet foldes ud, er det så stort, at alle aserne og deres krigere kan være på det. Skidbladner blev smedet af de samme dværge, der lavede Sifs guldhår og Odins spyd. Mange steder er opkaldt efter Frej og har navne som Frøsmose og Frøsbjerg. Navnene kendes mest fra Norge og Sverige, så måske var troen på Frej stærkest der.

Se også: Freja | Njord


Freja

Freja er datter af Njord og søster til Frej. Hun er en af de tre vaner, som bor hos aserne, efter krigen mellem aser og vaner er slut. Hun er den smukkeste af de kvindelige guder, og hun hersker selv i sin gård Folkvang. Ingen kommer ud eller ind mod Frejas vilje. Freja er gud for både frugtbarhed og kærlighed. Selv blev Freja svigtet af kærligheden, for hendes mand Od rejste fra hende og vendte aldrig tilbage. Siden den dag har både jætter og guder set langt efter Freja. En af dem var jætten Trym, der stjal Mjølner og krævede at blive gift med Freja. Det nægtede Freja. Tor og Loke måtte så med list selv hente hammeren hos Trym. Frejas kæreste eje er det store guldhalssmykke Brisingamen, som er en af de ting Freja kan kendes på. En anden er de to kælne katte, som trækker hendes vogn. Andre af Frejas tjenere er valkyrierne, de kvindelige krigere, der henter de døde krigere på slagmarken og bringer dem til guderne. Halvdelen af krigerne bliver Frejas ejendom, og den anden halvdel Odins. Krigerne skal ved Ragnarok kæmpe mod jætterne på gudernes side.

< Ofring af guld (vendespil)

Se også: Frej | Njord


Loke

Loke er søn af jætten Farbute og Laufey. Han har sønnerne Nar og Vale med sin kone Sigyn. Mere berømte er Lokes hemmelige børn med jættekvinden Angrboda: Midgårdsormen, Fenrisulven og Hel.

Loke er både smuk og snedig, og han har tit snydt både guder og jætter. Han er også en rigtig drillepind,som mobber aserne med deres fejl og hemmeligheder. Derfor er Loke tit uvenner med guderne. Det skete f.eks., da han klippede håret af Sif, og gjorde Tor rasende. Selvom Loke kan være rigtig ondskabsfuld, beholder guderne ham alligevel i Valhal. Loke er nemlig god til at løse problemerne igen. Han er snu og god til at lyve, og de evner har selv guderne brug for. I mange historier overtaler Loke dværgene til at lave magiske ting til guderne. En af de ting er Tors hammer Mjølner. Loke er også den, der hjælper Tor med at få Mjølner tilbage, da den bliver stjålet af jætten Trym.

Da Loke var skyld i Balders død, fik guderne nok af ham. Loke kom hurtigt på flugt for at undgå sin straf. Han tryllede sig om til en laks, og gemte sig i vandet i en flod. Aserne gav ikke op og til sidst fik Odin øje på Loke fra sin trone. Aserne lavede et net til at fange Loke i, og de fik jaget ham tættere og tættere på havet. Til sidst hoppede Loke over nettet for ikke at ende i det dybe hav. Men Tor greb ham. Til sidst bar guderne Loke til en hule,og der lænkede de ham til tre sten med tarmene fra hans søn Narfe. Skade hængte en slange over ham, som dryppede gift i hans øjne. Lokes kone Sigyn prøvede at hjælpe ham ved at samle giften i et fad. Men fadet skulle tit tømmes. Så rystede Loke i smerte, så jorden rystede i menneskenes verden. I hulen lå Loke indtil Ragnarok begyndte. Loke er ikke en rar person, og derfor heller ikke en vikingerne har opkaldt mennesker og steder efter. Måske er det også derfor, at der ikke findes så mange billeder af Loke. Et af de eneste viser Loke med munden syet sammen. Loke havde satset sit hoved i et væddemål med dværgen Brokk. Da Loke tabte, reddede han livet ved at sige, at Brok jo kun måtte tage hovedet og ikke noget af halsen. Som straf for at bryde løftet, gav guderne dværgen lov til at lukke munden på Loke – med nål og tråd.
< Billedet stammer fra en sten fra Snaptun, som vikingerne satte foran blæsebælgen, så den ikke brændte.

Se også: Midgårdsormen | Fenrisulven | Hel


Fenrisulven

Fenrisulven er et af Lokes børn med jætten Angrboda. Ulvens søskende er Hel og Midgårdsormen. Da Odin opdager, at Lokes børn vokser op blandt jætterne, fik han hentet Fenris til Asgård. Ulven lever hos guderne og bliver så stor, at kun Tyr tør fodre den. Til sidst må Tyr lænke ulven med kæden Gleipner. Men Odin er stadig bange for ulven, for han har set ud i fremtiden, hvor ulven dræber ham ved Ragnarok. Vikingerne har sikkert haft stor respekt for Fenrisulvens styrke.

Historien om en kæmpeulv er nok fortalt allerede i jernalderen, hvor man lavede et billede af den på et spyd. Der findes også billeder af ulve på sten og smykker fra vikingetiden. I den store handelsby, Hedeby, har man fundet en stofmaske, der forestiller et ulvehoved. Nogle historier fortæller om krigere, der går med kapper af ulveskind og derfor kaldes ulfhednir. Så ulven var et dyr, vikingerne både frygtede og så op til.

Se også: Loke | Midgårdsormen | Hel


Gleipner

Kæden Gleipner er en fortryllet kæde, som Frejs ven Skirnir fik dværgene til at smede. Guderne havde uden held forsøgt at lænke Fenrisulven med kæderne Løding og Drom, som de selv lavede. Først med Gleipner lykkedes det at lænke ulven. Men kæden er også smedet af katteskridt, kvindeskæg, bjergrod, bjørnesene, fiskånde og fuglespyt. Ideen til vikingernes armbånd med rovdyrhoveder for enderne kom nok fra historien om Gleipner og Fenrisulven.

< Gleipner.


Midgårdsormen

Midgårdsormen, der også kaldes Jormungand, er et af Lokes børn. Ormens søskende er Fenrisulven og Hel. Børnenes mor er jættekvinden Angrboda. Da Odin opdager, at Lokes børn vokser op hos jætterne, tager han ormen, og kaster den ud i havet. Der vokser den sig så stor, at den når rundt om hele verden, og kan bide i sin egen hale. I en historie får Tor Midgårdsormen på krogen, da han er på fisketur. Men ormen slipper væk, og Tor må vente helt til Ragnarok, før han kan kæmpe med ormen igen.
< På smykker og lanseskafter fra jernalderen findes der af og til slangebilleder. I slutningen af vikingetiden bliver smykker med slanger meget almindelige. Men det er ikke sikkert, at billederne forestiller Midgårsormen, for slangerne bider ikke i deres egne haler.

< Smykker med slanger fra jernalderen.

Se også: Loke | Fenrisulven | Hel


Hel

Hel er et af Lokes børn med jætten Angrboda. Hels hud er halvt sortblå og halvt lyserød, og hendes ansigt er surt og barskt. Hendes søskende er Fenrisulven og Midgårdsormen. Da Odin opdager, at Lokes børn vokser op blandt jætterne, tager han Hel og kaster hende til Niflheim ved Yggdrasils rødder. Her hersker Hel over ni verdener for de døde. Kun de mennesker, der er døde af alderdom eller sygdom ender hos Hel. Krigere døde i kamp ender hos Odin eller Freja. I Hels verden er der mørkt, tåget og isfyldt og ikke rart at være. Hendes gård hedder Regnvåd, hendes kniv Sult og hendes fad Hunger.

Se også: Loke | Midgårdsormen | Fenrisulven


Yggdrasil

Yggdrasil er verdenstræet, som går gennem menneskers, guders og jætters verdener. I kronens blade sidder den vise ørn Hræsvælg (ildslugeren). Mellem dens øjne hviler høgen, Vedrfolner. Midt i træet bor guderne i deres verden, Asgård. Udenom bor menneskene i Midgård. I den yderste del af verden Jotunheim helt ude ved det store hav bor jætterne. Nede ved træets rødder bor tre norner,som hedder Skuld, Urd og Verdande. De bestemmer over menneskenes liv. Under træet bor også den vise Mimer ved sin brønd. I røddernes skygge lever også uhyggelige væsner. Her bor Hel i Niflheim med de ni verdener for de døde. Nær ved ligger slangen Nidhug, der gnaver af træets rod. Mellem Nidhug og ørnen i træets top løber egernet Ratatosk med grimme ord.

< Ask | Egern


Rigs vandring

I den ældre Edda er der et digt, som fortæller omsamfundets hovedgrupper: træl, bonde og høvding. Eddadigtningen er en samlingaf gamle sagn og gudefortællinger. I digtet fortælles om, hvordan guden Heimdal besøgtejorden som vandringsmanden Rig. I det følgende er digtet skrevet om til enhistorie.

Først besøger Rig en lille hytte ved stranden, hvorder bor to mennesker, Oldefar og Oldemor. Han er hos dem i tre dage og får klægt og klumpet brød at spise.
Ni måneder senere føder Oldemor en søn, som får navnet Træl. Han fremstilles som lille og krumbøjet, med rynket hud og grimt fjæs.
Derefter kommer en pige til huset. Hun er også grim, med tykke ben og beskidte fødder. Hun hedder Tøs. Træl og Tøs lever sammen uden at blive gift. Til gengæld får de 18 børn, som har hæslige navne som f.eks. Klods, Klumre, Ludrygget, Knævretøs og Trævleskørt.

Det næste hus, Rig besøger er større. Folkene er sundere og mere flittige, konen væver, og manden reparerer værktøj, da Rig kommer. De hedder Bedstefar og Bedstemor, og hos dem bliver Rig også i tredage.
Ni måneder senere føder Bedstemor en søn. Han bliver øst med vand (det vil sige han bliver døbt) og får navnet Bonde. Han lærer at passe gården, tæmme okser, pløje, tømre og bygge.
En pige med nøgler i bæltet kommer kørende i vogn til denne gård. Nøglerne er husfruens værdighedstegn, og hun og Bonde bliver viet til hinanden. Deres børn får navne som viser, at de er af god bondeslægt: Frejdig, Bomand, Smed, Kone, Væver og Ferm.

Rig tager videre på sin rejse og kommer til en stor sal. Han går gennem porten og kommer ind til storbonden og hans kone, som begge sidder i salen. Storbonden er ved at lave en buestreng. Konen er smukt klædt og sidder og retter på sine smykker. De hedder Far og Mor. Der dækkes op for Rig med dug og fornem mad, og der er vin i sølvbægrene. Rig bor hos dem i tre dage.
Ni måneder senere føder Mor en søn, som døbes Jarl. Han er meget flot og har hvasse øjne (det vil sige han slår ikke blikket ned). Han lærer jagt, våbenbrug og sport. Rig overlader ham den gamle slægtsjord og lærer ham runerne.
Jarl bliver gift med en fornem kvinde og får børn, som lærer de samme ting, som han gjorde. De får stolte adelsnavne: Byrd, Adel, Æt, og den yngste søn får navnet Kon den Unge – det betyder den unge konge.

< Nøglesmykke

Se også: Heimdal | Runer


Ragnarok - Verdens undergang

Fra de islandske Eddadigte kendervi historien om Ragnarok, verdens undergang. Eddadigtene er nedskrevet i 1200- og 1300-tallet, men myten om Ragnarok er endnu ældre.

Ordet Ragnarok er oldnordisk ogbetyder gudernes (eller de styrendes) skæbne eller opgør. Eddadigtet Vølvens spådom er en af de bedste skildringer af myten om verdens og gudernesundergang.

En vølve, som er en spåkvinde,sidder alene og tænker, da en gammel mand kommer til hende. Han ser fattig ogussel ud. Men da han kun har et øje, genkender hun ham straks som Odin – denstørste og klogeste af de nordiske guder. Odin tilbyder hende sin halskæde ogen ring som betaling for at fortælle ham, hvordan fremtiden vil blive. Hun siger ja til Odins tilbud og begynder at fortælle alt om verdens skabelse, de første guder, de første mennesker og om verdens undergang – Ragnarok.

Ragnarok begynder med tre vintre uden sommer imellem. Det hedder Fimbulvinteren, og den er første tegn på, at verdens undergang er nær. Der kommer hård frost, voldsomme snestorme raser, og solen og nattens stjerner er dækket af skyer. Jorden begynder at skælve, træer bliver revet op med rode, og klipper og bjerge sprænges.

Midgårdsormen forlader sin plads og pisker vandet i havet op, så der bliver oversvømmelse på landjorden. Dereftergår den op på land og spyr edder om sig. Også Fenrisulven kommer løs af sinkæde, Gleipner. Den løber overjorden med opspilet gab, underkæben langs jorden og overkæben langs himlen. På sin vej sluger den alt.

På Vigridsletten mødes guderne og jætterne i et kæmpeslag. Surt og Muspelsønnerne kommer ridende over regnbuen Bifrost, som derpå styrter sammen. Loke kommer sejlende i skibet Naglfare sammen med de døde fra Hel.

Heimdal rejser sig og blæser ihornet, Gjallarhorn. Han tilkalder alle guderne, som samles til rådslagning. Odin rådfører sig med Mimer, og derefter går guderne (og einherjerne), anført af Odin og Tor, til kamp mod jætterne.

I dette kæmpeslag kæmper Odin med Fenrisulven, som dræber ham. Herefter hævner Odins søn, Vidar, ham ved at hugge sit sværd hårdt i hjertet på ulven.

Tor kæmper med Midgårdsormen i et drabeligt slag. Han slår den ihjel, men omkommer selv af dens gift. Ligeledes dør Heimdal og Loke i kamp med hinanden. Frej bliver dræbt af Surt, som herefter står alene på Vigridsletten og slynger ild udover jorden. Hele verden går i brand. Den store krig mellem guder og jætter er nu slut. Til gengæld er næsten alle guder, jætter og mennesker døde.

Vølven fortæller dog videre, at efter Ragnarok, den altødelæggende krig, vil verden genopstå. To mennesker – Liv og Livtraser – overlever ved at gemme sig i skoven og leve af duggen. Og af deres afkom nedstammer menneskeslægten. Af gudernes slægt er der kun få overlevende. Blandt dem er Balder og Høder, som vender hjem fra Hel. De møder de andre overlevende på Idasletten, som ligger der, hvor Asgård før havde ligget.

< Scene fra Ragnarok


Runer

Runer er bogstaver man brugte sidst i jernalderen og i vikingetiden. I de to tider var alfabeterne forskellige. Runerne blev også brugt til forskellige ting.

Jernalderens alfabet har 24 runer. Den ældste indskrift, man kender, er lidt over 1800 år gammel. Tegnene blev mest brugt til at skrive navne på ting som smykker, kamme og våben. Navnene fortæller, enten hvem der lavede eller ejede tingen.

< Runer fra jernalder

I vikingetiden brugte man kun 16 runer. Man skrev stadig navne på ting, men begyndte også at skrive længere sætninger på pinde og sten. På runesten skriver man om personer, der skal huskes. Der står også, hvem der fik lavet stenen. Det kunne være en fra familien eller en rejsekammerat. Nogen gange står der også, hvordan personen var, eller hvor de døde. På runepindene skrives der vrøvleord, som man måske troede var trylleord. På nogle pinde står ord, som skulle beskytte mod sygdom.

< Runer fra vikingetid / middelalder

Ingen ved helt, hvorfor man gik fra det ene alfabet til det andet. Måske ændrede sproget sig. Eller også havde vikingerne brug for et enklere alfabet, der blev brugt overalt.

< Runetydning (animation)


Ordliste

Balder – Odin og Friggs søn.

Fenrisulven – Lokes afkom med jættekvinden Angrboda.

Frej – søn af Njord og bror til Freja.

Freja – datter af Njord og søster til Frej.

Frigg – gift med Odin.

Gefion – gudinden der skabte Sjælland.

Gleipner – magisk kæde der holder Fenrisulven fanget indtil Ragnarok.

Heimdal – står vagt ved broen Bifrost, indgangen til gudernes verden.

Hel – Lokes afkom med jættekvinden Angrboda.

Hugin – en af Odins to ravne.

Høder – Odin og Friggs søn.

Loke – søn af en jætte.

Midgårdsormen – Lokes afkom med jættekvinden Angrboda.

Mimer – en vis gammel mand der vogter en brønd ved Yggdrasils rod.

Mjølner – Tors magiske hammer.

Munin – en af Odins to ravne.

Njord – far til Frej og Freja.

Odin – asernes konge gift med Frigg.

Ragnarok – Verdens undergang.

Skade – jættekvinde gift med Njord.

Sleipner – Odins ottebenede hest Sleipner er født af Loke. Faren er hingsten Svadilfare.

Sif – gift med Tor.

Tor – søn af Odin og jættekvinden Jord.

Tyr – guden der bandt Fenrisulven.

Ydun – vogter gudernes magiske æbler.

Yggdrasil – verdenstræet.


Læs mere

Lærermateriale:

Bæksted, Anders: Nordiske guder og helte. Politikens forlag. 2001.

Capelle & Fischer (udg.): Ragnarok - Odins Verden. Silkeborg Museum. 2005.

Undervisningsmateriale:

Christiansen, Ole E: Mimers Brønd - opslagsbog om nordisk mytologi. Branner & Korch. 1994.

Himmelstrup, Kaj: Tor henter hammeren. Tors rejse. Verden bliver til. Balders død.
Fremad. 2001.

Madsen, Peter: Valhallaserien:
Thors brudefærd. Interpresse. 1980.
Historien om Quark. Interpresse. 1987.
Odins væddemål. Interpresse. 1982.
Rejsen til Udgådsloke. Interpresse. 1989.
De gyldne æbler. Interpresse. 1990.
Ormen i dybet. Carlsens Comics. 1991.
Ulven er løs. Carlsen comics. 1992
Frejas smykke. Carlsens Comics. 1992.
Den store udfordring. Carlsens Comics. 1993.

Olsen, Lars-Henrik: Erik Menneskesøn.
Høst & søn. 1986.

Spang Olsen, lb: Thors rejse til Udgård.
Gyldendal. 1975.
Thors rejse til Hymer. Gyldendal. 1977.
Thor & hammeren. Gyldendal. 1978

Pedersen, Knud Erik:
Guder & Jætter i Norden. Fra verdens skabelse til Ragnarok. Gyldendal. 1994.

Petersen, Niels Vagner:
Lille leksikon om Nordisk mytologi. Høst & søn. 2003.

Links:

Vikingeskibsmuseet: www.stigombord.dk


Kredit

© Skoletjenesten Nationalmuseet 2005.

Redaktion: Merete Staack og Peter Vang Petersen.

Tekst: Peter Andreas Toft og Jakob Fihl-Jensen.

Foto: Nationalmuseet, Statens Historiska Museet, Else Marie Gert Nielsen og Hans Peter Boisen.

Illustrationer: Mikael Nielsen, Eva Kock og Else Marie Gert Nielsen.

Webdesign: Hans Peter Boisen/Skoletjenesten.


Siden er sidst opdateret 10.11.2005